Rådets anbefalinger om IT-governance

Den skærpede konkurrence i det globale marked stiller nye krav til virksomhederne. Og digitaliseringen af den offentlige sektor rykker ved de kendte forestillinger om, hvordan man yder god service.

Governance

Governance er i sin simpleste form rammen for, hvem der bestemmer og hvem der skal betale. God IT-governance bør bl.a. omfatte organisatoriske strukturer og modeller, som sikrer beslutningernes kvalitet og effekt.

Forandringsevnen er nøglen til virksomhedens udvikling - men det er ikke nok at købe nye IT systemer eller lave om på deres virkemåde. Forandringerne vil grundlæggende handle om organisatoriske ændringer - fx konsolidering af opgaverne i nye, større enheder og omlægning af arbejdsgange, så medarbejderne får nye roller.

Der er en stigende erkendelse af, at virksomhedens evne til forandring er tæt knyttet til IT systemernes fleksibilitet og evne til at understøtte de optimerede arbejdsgange på en effektiv måde. Derfor er ikke blot IT-planlægningen, men også styringsmodellerne for IT beslutningerne kommet i fokus.

En velfungerende governance er en forudsætning for, at de gode intentioner i virksomhedens strategiske planlægning vil blive realiseret i praksis. IT-governance handler om at etablere en klar styringsmodel for IT beslutningerne, så de er koordineret med de forretningsmæssige beslutninger.

Rådet for Organisation og IT udgiver løbende anbefalinger, om hvordan god IT-governance etableres og udøves i praksis. Anbefalingerne er grupperet i 3 temaer:

TEMA 1: Beslutningskraft

TEMA 2: Overblik

TEMA 3: Forandringsevne